Hvor kan man røre ved en meteorit?

Har du nogen sinde set en meteor eller meteorit? Her er fem, som du kan se, røre ved og endda klatre op på.

15. februar 2013 af Linda Poon, National Geographic News

Meteoritten, der i fredags slog ned i det centrale Rusland, sendte en strøm af mennesker på flugt. Nu vil masser af andre strømme til på jagt efter værdifulde meteoritstumper, der kan være fyldt med ædelmetaller.

Men skulle det være for dyrt at samle dem ind selv, kan man for færre penge besøge museer og andre turiststeder, hvor man kan studere klippestykker fra rummet.

Her er fem seværdige meteoritter fra hele verden:

1. Hoba-meteoritten

Hvor er den? Præcis hvor den landede, nemlig i Namibia i det sydlige Afrika. Den blev udnævnt til nationalt klenodie i 1955.

Beskrivelse: Det er den største meteorit, der er fundet i ét stykke, og den største klump naturligt forekommende jern, der nogen sinde er fundet på Jordens overflade. Hoba-meteoritten vejer 60 ton og måler ca. 2,7 m i længden og bredden og 0,9 m i højden.

Oprindelse: Hoba menes at være faldet gennem Jordens atmosfære for 80.000 år siden, men den blev først opdaget, da en bonde stødte på den i 1920. Trods sin størrelse efterlod meteoritten ikke noget nedslagskrater, hvilket forskere stadig prøver at finde en forklaring på. Mange mener, at dens form og Jordens atmosfære til sammen bremsede dens hastighed betydeligt, før den slog ned.

2. El Chaco-meteoritten

Hvor er den? Efter at et forsøg på at flytte klippestykket til Tyskland i 2012 blev forhindret af argentinske borgere og forskere, befinder El Chaco og de øvrige stumper sig trygt og godt i El Chaco-provinsen i det nordøstlige Argentina.

Beskrivelse: El Chaco-meteoritten er et af mange stykker fra en gruppe jernmeteoritter ved navn Campo del Cielo. Med en vægt på over 37 ton er det ikke alene den største stump fra denne gruppe, men også den næststørste meteorit i ét stykke. Til sammen vejer de fundne stykker langt over 60 ton, og havde de været samlet, havde de overgået Hoba som den største meteorit, der er fundet på Jorden.

Oprindelse: Meteoritten menes at være landet i den nordøstlige del af Argentina for mellem 4000 og 5000 år siden som del af en meteorregn.

3. Willamette-meteoritten

Hvor er den nu? American Natural History Museum i New York

Beskrivelse: Med en vægt på 15,5 ton er Willamette-jernmeteoritten den største, der er fundet i USA. Det er desuden den sjettestørste i verden.

Oprindelse: Selv om den blev opdaget i USA-delstaten Oregon i 1902 af en minearbejder ved navn Ellis Hughes, menes den stærkt eroderede meteorit at være slået ned i jorden for mindst en million år siden som følge af en splintring i rummet af en planets eller månes nikkel-jernkerne. Den anses for hellig af Clackamas Chinook-indianerne, der levede i Willamette-dalen, før de europæiske nybyggere kom til.

4. Ahnighito, også kendt som "Teltet"

Hvor er den? American Natural History Museum i New York

Beskrivelse: Ahnighito vejer 31 ton og er den største meteorit, der er blevet flyttet af mennesker.

Oprindelse: Meteoritten er et stykke af den kæmpestore Cape York-meteorit, der menes at have ramt Jorden for over 10.000 år siden i det nuværende nordvestlige Grønland. Jernklumpen, som engang havde tilhørt den lokale inuitstamme, var eftertragtet af mange mennesker. Men først i 1897 satte den opdagelsesrejsende Sir John Ross alt ind på at få "Teltet" bragt til New York. Med håndkraft måtte han skubbe klippestykket op på sit skib i en ultimativ kamp mellem menneske og natur – og med mennesket som den sejrende part.

5. Bacubirito-meteoritten

Hvor er den? For øjeblikket er den udstillet i Centro de Ciencias bygning i Culiacan, som er en by i det nordvestlige Mexico.

Beskrivelse: Bacubirito-meteoritten vejer 24 ton – langt mindre end den foregående, der er beskrevet – men med en længde på 4,3 m er den en af de længste meteoritter, der nogen sinde er fundet.

Oprindelse: Meteoritten blev opdaget i 1863 af geolog Gilbert Ellis Bailey og betragtes som en af Mexicos største turistattraktioner.

Måske er du interesseret i ...

Læs også