Delte meninger om Grønlands oliereserver

Fremtiden for Grønlands økonomi ligger ude bag Disko-øen, lige ude af syne fra Johannes Mathæussens spektakulære fiskepladser. Det er dér, olien er. Havet ud for den midterste del af vest­kysten er i dag typisk isfrit næsten halvdelen af året, hvilket er en måned længere end for 25 år siden. Dermed er det blevet lettere at arbejde i de grønlandske farvande, og internationale olieselskaber som ExxonMobil og Chevron har købt licenser til efterforskning. Den skotske virksomhed Cairn Energy har planer om at bore sine første efterforskningsbrønde i år.

10. juni 2010

Fremtiden for Grønlands økonomi ligger ude bag Disko-øen, lige ude af syne fra Johannes Mathæussens spektakulære fiskepladser. Det er dér, olien er. Havet ud for den midterste del af vestkysten er i dag typisk isfrit næsten halvdelen af året, hvilket er en måned længere end for 25 år siden. Dermed er det blevet lettere at arbejde i de grønlandske farvande, og internationale olieselskaber som ExxonMobil og Chevron har købt licenser til efterforskning. Den skotske virksomhed Cairn Energy har planer om at bore sine første efterforskningsbrønde i år. “Vi har udstedt 13 licenser, som tilsammen dækker et område på 130.000 km2 ud for vestkysten. Det er ca. tre gange Danmarks areal,” siger direktør Jørn Skov Nielsen fra det grønlandske råstofdirektorat.

Det er en regnfuld lørdag eftermiddag, og vi befinder os på en summende branchekongres i et konferencecenter i Nuuk. Lugten af olie fylder luften. Den stammer fra et stykke basalt, der har samme form og størrelse som en halv bowlingkugle og er udstillet på et bord i nærheden. “Egentlig produktion kunne være en mulighed om 10 år, hvis vi er heldige,” siger Jørn Skov Nielsen. “Vi har nogle meget imponerende vurderinger for Nordvest- og Nordøstgrønland – 50 milliarder tønder olie og gas.” Med oliepriser, der i øjeblikket ligger på over 80 dollar (445 kr.) pr. tønde, ville oliereserverne være mere end 22 billioner kr. værd – en uventet appelsin i turbanen, som kunne finansiere landets selvstændighed.

Men ikke alle grønlændere er lige begejstrede. Fra biskop Sofie Petersens kontor i et af Nuuks få tilbageværende træhuse er der udsigt over havnen. Lidt oppe ad skråningen står der en statue af den idealistiske missionær Hans Egede, som kom til Grønland i 1721 for at lede efter eventuelle efterkommere af Erik den Rødes vikinger. Han fandt ingen nordboere, men grundlagde Nuuk og startede den danske kolonisering af Grønland og øens omvendelse til kristendommen. Som de fleste andre grønlændere har biskoppen et dansk efternavn, men hun er inuit.

“Jeg tror, olien kommer til at skade vores måde at leve på,” siger hun. “Selvfølgelig har alle brug for penge, men burde vi nu også sælge vores sjæl? Hvad sker der, hvis vi alle sammen bliver millionærer, men ikke kan give det Grønland, vi kender, videre til vores børnebørn?”

“Oliespørgsmålet indebærer et stort dilemma, eftersom folk i polarområderne er mest udsatte i forhold til klimaforandringer,” siger Grønlands populære nye landsstyreformand, Kuupik Kleist, der har indspillet fem cd’er og af nogle kaldes for Grønlands Leonard Cohen. Han er en firskåren, intellektuelt udseende mand på 52 år med en hæs, klangfuld stemme. Kuupik Kleist kan godt se det ironiske i, at hans land måske skal blive storproducent af lige netop det, som er med til at få indlandsisen til at smelte.

“Vi har brug for en stærkere økonomi,” siger han. “Og vi er nødt til at udnytte de muligheder, som olien kan give os. Miljøforkæmpere rundt omkring i verden advarer os mod at udnytte oliereserverne. Men vi er ikke i en situation, hvor vi kan erstatte de svigtende indtægter fra fiskeriet, og vi har ikke andre ressourcer lige nu, der har et lige så stort potentiale som olien.”

Faktisk er der ét andet råstof med et enormt potentiale, men det er lige så problematisk. Det australske selskab Greenland Minerals and Energy Ltd. har fundet verdens måske største forekomst af sjældne jordartsmetaller på et plateau over byen Narsaq i Sydgrønland. De sjældne jordartsmetaller har stor betydning inden for en bred vifte af grønne teknologier – batterier til hybridbiler, vindmøller og elsparepærer – og Kina sidder i øjeblikket på mere end 95 % af verdens samlede forsyninger.

Udvinding af forekomsten i Narsaq ville vende op og ned på verdensmarkedet og den grønlandske økonomi. Ifølge den australske administrerende direktør John Mair er reserverne i Narsaq så store, at de kunne danne grundlag for en omfattende minedrift i over 50 år og skabe arbejdspladser til flere hundrede mennesker i en by, der er hårdt ramt af torskefiskeriets sammenbrud. Snesevis af hans selskabs ansatte udforsker nu forekomsten. Der er imidlertid én stor forhindring forbundet med udvinding. Malmen indeholder også uran, og de grønlandske myndigheder har udstedt totalforbud mod udvinding af uran. “De regler har vi ikke ændret på, og vi har heller ingen planer om det,” siger Kuupik Kleist. Der lader altså ikke til at være nogen let vej til et grønnere Grønland, hverken i bogstavelig eller overført betydning.

Måske er du interesseret i ...

Læs også