Kina sidder på markedet

97 % af de sjældne jordarter, som udgør verdens forbrug, stammer fra Kina, og i efteråret 2010 blev verdensmarkedet rystet, da kineserne standsede udskibningen til Japan i en måned under en diplomatisk strid. I løbet af de næste 10 år forventes Kina støt og roligt at skære ned på eksporten af sjældne jordarter for at sikre forsyningerne til sin egen hastigt voksende industri, der allerede nu aftager omkring 60 % af produktionen.

23. juni 2011

97 % af de sjældne jordarter, som udgør verdens forbrug, stammer fra Kina, og i efteråret 2010 blev verdensmarkedet rystet, da kineserne standsede udskibningen til Japan i en måned under en diplomatisk strid.

I løbet af de næste 10 år forventes Kina støt og roligt at skære ned på eksporten af sjældne jordarter for at sikre forsyningerne til sin egen hastigt voksende industri, der allerede nu aftager omkring 60 % af produktionen.

Frygten for en fremtidig mangelsituation har sendt priserne på himmelflugt. Dysprosium, der bruges til harddiske i computere, koster nu 467 dollar pr. kg mod 14,93 dollar for otte år siden. Sidste sommer steg prisen på cerium med over 450 % på blot to måneder.

Allerede i slutningen af 2011 vil efterspørgslen på verdensmarkedet formentlig overstige udbuddet, siger Mark A. Smith, der er administrerende direktør for den amerikanske virksomhed Molycorp, som sidste år genåbnede en mine med sjældne jordarter i Mountain Pass i Californien.

Udbudskrise

“Vi befinder os nu i en ret alvorlig udbudskrise,” siger Mark A. Smith. “I år vil efterspørgslen i lande uden for Kina være på 55.000 til 60.000 ton, mens de fleste lige nu gætter på, at Kina vil eksportere 24.000 ton. Takket være statslige og industrielle lagre klarer vi den, men jeg tror, at 2011 bliver et meget, meget kritisk år i forhold til udbud og efterspørgsel.”

Det ser ikke ud til, at efterspørgslen aftager. Man anslår, at industrier verden over i 2015 skal bruge 185.000 ton sjældne jordarter, hvilket er 50 % mere end det samlede forbrug i 2010. Så længe kineserne holder på deres egne forekomster, er det derfor et åbent spørgsmål, hvorfra resten af verden skal få de grundstoffer, der er blevet så afgørende for nutidens teknologi.

Skønt Kina i øjeblikket næsten har monopol på udvinding af sjældne jordarter, er der også forekomster i andre lande. Kina sidder på 48 % af verdens reserver, USA har 13 %, ligesom også Rusland, Australien og Canada har betydelige mængder. Indtil 1980’erne var USA førende inden for produktionen af sjældne jordarter, først og fremmest takket være minen i Mountain Pass.

“En overgang, hvor efterspørgslen var på 30.000 ton om året, producerede vi mere end 20.000 ton,” fortæller Mark A. Smith. “Så vi sad på over 60 % af verdensmarkedet.”

Den amerikanske dominans varede til midten af 1980’erne. Kina, der gennem årtier havde udviklet teknologien til at separere de sjældne jordarter (en vanskelig proces, fordi de kemisk set er så ens), gjorde sin entre på verdensmarkedet med et brag. Med statsstøtte, billig arbejdskraft og lemfældige eller ikke-eksisterende miljøregler slog den kinesiske mineindustri benene væk under konkurrenterne.

Mongoliet blev verdens centrum

Mountain Pass-minen lukkede i 2002, og storbyen Baotou i Indre Mongoliet blev verdens nye centrum for sjældne jordarter. Minerne i Baotou rummer omkring 80 % af Kinas forekomster af sjældne jordarter, fortæller Chen Zhanheng, der leder forskningsafdelingen i det kinesiske selskab for sjældne jordarter i Beijing. Men Baotou har betalt en høj pris for sin førerposition. Nogle af de mest miljøvenlige og højteknologiske produkter viser sig at have en meget problematisk oprindelse.

Miner med sjældne jordarter rummer nemlig også tit radioaktive grundstoffer som uran og thorium. Folk i landsbyerne nær Baotou er ifølge kinesiske medier blevet forflyttet, fordi deres vand og afgrøder er forurenet af affald fra minedriften. Minerne ved Baotou lukker årligt næsten 10 millioner ton urenset spildevand ud, hvoraf en stor del er enten særdeles syreholdigt eller radioaktivt. Chen Zhanheng fastholder dog, at den kinesiske regering bestræber sig på at gøre minedriften miljøvenlig.

“Regeringen har allerede indført skrappe regler for at beskytte miljøet og udfase forældede teknikker, udstyr og produkter,” skriver Chen Zhanheng i en e-mail. “Fabrikker, der ikke kan leve op til miljøkravene, vil blive lukket eller lagt ind under større virksomheder.”

Den kinesiske regering bliver måske med tiden i stand til at regulere den store mineindustri omkring Baotou. Men nogle af de mindre miner i det sydlige Kina er sværere at kontrollere, fordi de i forvejen opererer illegalt. Voldelige kriminelle bander driver en lang række kraftigt forurenende, men særdeles indbringende miner med sjældne jordarter i provinserne Jiangxi og Guangdong.

Sort marked

Ifølge det officielle kinesiske nyhedsbureau, Xinhua, smuglede kriminelle bander 20.000 ton sjældne jordarter ud af landet i 2008. Det svarer til næsten en tredjedel af den totale eksport det år. Hvis man har en smartphone eller en fladskærm, kan disse apparater meget vel indeholde udsmuglede, sjældne jordarter fra det sydlige Kina.

“Folk drømmer ikke om, hvor gennemkorrupt systemet er i Kina. Lokale partimedlemmer hjælper i udstrakt grad de kriminelle,” fortæller Alan Crawley, der er administrerende direktør for handelsvirksomheden Pacific Ores Metals & Chemicals i Hongkong. Alan Crawley taler af erfaring. En af hans kolleger blev myrdet for 11 år siden af gangstere fra Guangdong.

Hele verden er nu gået ind i kapløbet om at finde andre forsyningskilder. Udviklingen af nye miner i USA, Australien, Rusland og andre lande vil måske på sigt tage en del af markedet fra de kriminelle. Ifølge Chen Zhanheng er Kinas nuværende markedsdominans heller ikke i landets egen interesse på længere sigt.

“Situationen er tydeligvis ikke holdbar,” siger han, “hverken for Kinas udvinding af sjældne jordarter eller for verdens højteknologiske industri.”

Måske er du interesseret i ...

Læs også