Afghanistans litium-rigdom forbliver måske en drøm

Visse steder i de uvejsomme områder, der udgør en stor del af Afghanistan, lige til højre og til venstre for den gamle Silkevej, er der tilsyneladende store forekomster af uudnyttede rigdomme.

29. juli 2010 af Henry J. Reske, National Geographic News

USA’s militær og geologer fra Pentagon har for nylig peget på forekomsterne, hvis værdi er anslået til omkring 30 billioner kr., som medicinen, der kan helbrede den lidende afghanske økonomi.

Der ligger metaller og ædelstene, der var eftertragtede i oldtiden og stadig er det i dag: guld, kobber og lapis lazuli for bare at nævne nogle få.

Den del af de underjordiske reserver, der måske rummer de allerstørste løfter, siger de, er forekomsterne af litium, det bløde metal, der bruges i små batterier, som forsyner allestedsnærværende elektronikprodukter som mobiltelefoner, bærbare computere og iPods med strøm, og som anses for at være den løsning til energilagring, der kan starte en revolution inden for elbiler. Det vil kunne forvandle Afghanistan fra en krigsplaget økonomi, der er afhængig af narkohandel, til kilden til en ny energifremtid – et Saudi-Arabien for litium.

Når det gælder landet, der er kendt som “imperiernes kirkegård”, kan man dog ikke tage alting for pålydende.

Afghanistans metal- og mineralforekomster – som langt fra er nogen nyopdagelse – har været velkendte og har næret drømme i flere tusind år. Men indtil videre mangler den nødvendige kunnen til at høste rigdommene. Og hvad litium angår, er markedet usikkert.

En skat, der har været kendt længe

Afghanistans ministerium for minedrift skriver på sin hjemmeside, at landet har været kendt som en kilde til ædelsten og mineraler i tusindvis af år. Det var imidlertid først i 1800-tallet, der blev gjort systematiske forsøg på at udnytte råstofferne – først af briterne og derefter af Indiens geologiske undersøgelser.

“Fra det 19. århundrede og frem har diverse geologiske ekspeditioner undersøgt områder langs de vigtigste karavaneveje og senere langs hovedfærdselsårer for biltrafik,” oplyser ministeriet. Også i det 20. århundrede har der været sporadiske forsøg på at kortlægge og udnytte ressourcerne.

Disse manøvrer er dog blevet afbrudt af vedvarende konflikter, herunder invasioner fra Sovjetunionen i 1979 og fra USA og Storbritannien i 2001, foruden borgerkrig og besættelse af Taliban. I 2004 gjorde Storbritanniens og USA’s geologiske undersøgelser (USGS) dog sammen med Afghanistans geologiske undersøgelser og ministerium for minedrift et nyt forsøg på at kortlægge forekomsterne. I 2007 sagde USGS, at Afghanistan uden tvivl rådede over betydelige uopdagede råstoffer.

Michael T. Klare, der er forfatter til Resource Wars: The New Landscape of Global Conflict og Blood and Oil: The Dangers and Consequences of America’s Growing Dependency on Imported Petroleum, bemærker, at hverken Storbritannien, Indien eller Sovjetunionen har haft det store held med at udnytte Afghanistans rigdomme. Og det er ikke givet, at det bliver meget anderledes denne gang.

“Førhen kunne vi ikke udnytte dem på grund af konstante krige og mangel på infrastruktur som for eksempel jernbaner,” siger han.

Michael T. Klare mener, at Kina, som har stor ekspertise med bygning af jernbaner, måske er den eneste kandidat med evner til at påtage sig en sådan opgave, men at de vil møde forhindringer, der er lige så udfordrende som det bjergrige landskab. “De vil sandsynligvis stå over for krigsherrer, der vil forlange bestikkelse,” siger han. “Der er ingen administrative organer, ingen lovgivning. Det vil formentlig være situationen.” Han mener, at det kan tage årtier, før en egentlig produktion af mineraler kan begynde.

Udviklingen af litium-forekomster er særligt problematisk

Efterspørgslen på litium er ganske vist eksploderet i takt med udbredelsen af mobiltelefoner, bærbare computere og anden elektronik, der kører på opladelige litium-ion-batterier. Af en rapport fra 2008 fra USA’s geologiske undersøgelser fremgår det, at brugen af litium i batterier til mobiltelefoner er mangedoblet fra 1,8 ton i 1996 til 170 ton i 2005.

Og ligesom med olie har USA skiftet fra at være producent til at være en stor importør, som er afhængig af udenlandske råstoffer til at dække mere end halvdelen af sit litium-forbrug. Chile (kort) er den førende producent af litium i verden og den største eksportør til USA, viser USGS’s seneste markedsanalyse om litium.

Chiles nabo mod nord, Bolivia, har også kæmpemæssige forekomster af litium, men de er ikke blevet udviklet endnu. Udenlandske mineselskaber har været tøvende på grund af præsident Evo Morales, der har ladet staten overtage mange af Bolivias virksomheder og har gjort det klart, at han vil lade staten bevare kontrollen over råstofferne, selv om hans målsætning er at udvikle landets litium-reserver.

Usikker fremtid for litium

Trods forventninger om en kraftig vækst i den fremtidige efterspørgsel på litium er markedet i mellemtiden gået tilbage på grund af finanskrisen, viser rapporten fra USGS. “De store litium-producenter meldte om en nedgang i salget på mellem 15 % og 42 % midt i 2009,” fastslår rapporten. “Forbruget af litium på slutbrugermarkeder for batterier, keramiske produkter og glas, smørefedt og farmaceutiske produkter er gået tilbage. Den førende producent af litium i Chile har meddelt, at den vil sænke prisen på litium med 20 % i 2010.

Og selv om bilproducenter stadig forsker i brugen af litium til lagring af energi i elbiler, fortsætter de hybridbiler, der kører på vejene i dag, med at bruge nikkel-metalhydrid-akkumulatorer. De fleste iagttagere mener, at der vil ske et skift til lettere, mindre og mere effektive litium-batterier i transportsektoren, men der lyder også skeptiske røster. John German, en ingeniør og hybridekspert, der tidligere har arbejdet for Honda, sagde sidste år i et interview med hjemmesiden HybridCars.com, at han ikke troede, at litium-ion-batterier kunne levere tilstrækkeligt stor aktionsradius til at blive valgt som energiløsning i rene elbiler. J

John German mener dog, at litium vil kunne få en rolle i hybride gas-elektriske køretøjer som dem, der allerede er på vejene. Don Murphy, der er ekspert i litium-ion-batterier og tidligere direktør for Bell Labs, havde en lignende konklusion i en tale i Silicon Valley tidligere på året; han sagde, at han mente, at litium-batteriteknologien ville gøre fremskridt, men langsomt. Men diskussionen om litium-batterier og biler har muligvis ikke den store relevans for indbyggerne i Afghanistan.

Michael T. Klare, der er professor i freds- og globale sikkerhedsstudier på Hampshire College i Massachusetts i USA, spår, at mineralrigdomme “ikke vil være til meget gavn for almindelige mennesker i Afghanistan og sandsynligvis vil gøre tingene værre og ikke bedre”. Landet har alle forudsætninger for at blive offer for, hvad der er blevet kaldt “råstof-forbandelsen”.

“Når der pludselig opdages en ny kilde til rigdom i meget fattige lande, slås forskellige grupper om at kontrollere den rigdom, om at beholde den for sig selv, og de bruger militæret og politiet til at kontrollere den, hvilket fører til udbredt korruption og vold,” siger Michael T. Klare.

Dette sceneri har udspillet sig i Nigeria med landets olie og i Den Demokratiske Republik Congo med dets store forekomster af mineraler. “Congo,” siger Michael T. Klare, “har ikke oplevet andet end ulykke siden opdagelserne der.”

Måske er du interesseret i ...

Læs også