Afrikas sydlige ørkener er overstrøet med tusindvis af "hekseringe", som i folketroen længe har været opfattet som overnaturlige fænomener.
Ny forskning tyder dog på, at de har en mere jordnær årsag. Biolog Norbert Jürgens fandt Psammotermes allocerus – en termit-art, der lever i sand – under næsten alle de 2000 cirkler, han undersøgte.
"Termitterne beskadiger rødderne på det græs, der spirer i den bare plet," siger Norbert Jürgens.
Det økosystem, som termitterne skaber, har visse fordele. Når der ikke vokser nogen planter over termitternes bo, ophobes der mere vand i jorden til insekterne. Cirkelformen på jordoverfladen skabes, når græsset omkring den bare plet suger vand op fra det nye reservoir og vokser sig tykkere og op til 1 m højt.
Kombinationen af fugtig jord og frodigtn græs giver yderligere muligheder for dyreliv i et ellers ufrugtbart område og skaber en oase for myrer, bier og endda nogle pattedyrarter.