Ikka: Sjældne søjler i Grønland

Grønlands Ikkafjord danner grobund for en enestående søjleskov. Mineralsøjlerne myldrer med hidtil ukendte bakterier og enzymer, der kan blive en gevinst for forbrugere og miljø.

16. november 2009 af Uffe Wilkens og Peter Stougaard

Først dukker der én op. Så én til. Inden længe toner klynger af lyse, knudrede søjler frem under den stille vandoverflade. Kun få har oplevet dette syn, for Ikkafjorden er det eneste sted i verden med en søjleskov som denne. Ifølge et gammelt inuitsagn er søjlerne forsteninger af nordboere, der boede her for længe siden. En vinterdag kom de op at skændes med de lokale inuitter, der jagede dem ud på fjordisen. Isen brast, og nordboerne druknede. Om foråret kom inuitterne tilbage i kajakker og så de afsjælede nordboere stå på bunden som stenstøtter.

800 søjler

Selvom søjlernes flagrende bevoksning af alger får dem til at minde om mennesker med langt hår og skæg, er det dog ikke forstenede nordboere, der står på de 2 km2 havbund i den sydgrønlandske Ikkafjord. Det er derimod mere end 800 søjler af det sjældne mineral ikait. Indtil videre har disse søjler vist sig at indeholde over 200 nye, ukendte bakteriearter, og endnu er der kun taget prøver af 6-7 søjler. Normalt findes mineralet ikait som mikroskopiske krystaller i dybhavet omkring Antarktis og Sibirien. Men i Ikkafjorden vokser mineralet i faste strukturer fra få centimeter til 20 m høje tårne. En forsker opdagede tilfældigvis søjlerne i 1960’erne og gav det nye mineral navnet ikait. Opdagelsen gik dog i glemmebogen indtil midt i 1990’erne, hvor en forsker sendte prøver af søjlerne hjem til analyse på Zoologisk Museum i København. Stor var overraskelsen hos modtagerne, da der kun lå lidt vådt kalksand tilbage i kasserne med de lovede søjleprøver.

Forvandlingen skyldtes, at ikait har den sære egenskab, at det kollapser og bliver til kalk, hvis temperaturen overstiger 6°. Faktisk vil en søjle af ren ikait omdannes til fint kalkstøv, hvis den står ved stuetemperatur natten over. Så for ikke at komme tomhændede hjem fra deres ekspeditioner tager forskere nu frysere med til prøver af det følsomme ikait.

Hvordan opstår søjlerne?

Fjordens kolde vand er garant for, at søjlerne kan holde formen. Selvom temperaturen i fjorden ligger omkring frysepunktet det meste af året og kun stiger nogle få grader om sommeren, så omdannes ikaitten alligevel uendelig langsomt til almindelig kalk. Med tanke på de globale klimaforandringer kunne man derfor frygte, at søjlernes dage er talte. Forskere har da også konstateret, at sommertemperaturen i Ikkafjorden er steget i løbet af de sidste 10 år. Men foreløbige undersøgelser afblæser tilsyneladende denne del af klimakatastrofen. Undersøgelserne viser nemlig, at det i værste fald kun vil være de dele af søjlerne, som rager højest op, der eventuelt vil blive påvirket. Søjlerne vokser hele tiden, og skulle de over sommeren blive lidt tynde i toppen, ville de have tid til at gendanne det forsvundne ikait gennem den lange, kolde vinter.

Forklaringen på, hvordan søjlerne dannes, findes i de 500 m høje fjelde, der indrammer fjorden. På toppen ligger en kuperet slette, hvor regn og smeltevand samler sig i små søer. Som de fleste bjerge i denne del af Grønland er disse godt en milliard år gamle, og i tidens løb har de været udsat for jordskælv, vulkaner og erosion. Disse voldsomme geologiske processer har gennemhullet klipperne med utallige små og store sprækker, der virker som nedløbsrør for vandet fra bjergsøerne. Inde i fjeldet gemmer sig en gigantisk boble af den sjældne bjergart carbonatit, der for ca. 1350 millioner år siden flød op fra Jordens indre. Det unikke sammenfald mellem carbonatitten, de omliggende bjergarter, havvandet og den lave temperatur skaber ikaitten.

Når vandet fra bjergsøerne siver ned under fjordbunden, opløser det samtidig de kemiske stoffer i bjergarterne. Tilsammen danner de en stærkt basisk opløsning af soda. Bunden af Ikkafjorden består af lerlag, der forhindrer det sodaholdige kildevand i at strømme op i fjorden. Men enkelte steder er der huller i bunden, hvor kildevandet siver op, og sodaopløsningen reagerer med havvandet. Ikaitten begynder at vokse, og med tiden formes den til stalagmitter eller omvendte drypsten.

Kildevandet, der strømmer op igennem ikaitsøjlerne, minder meget om den slags ætsende afløbsrens, man bruger i husholdningen. Forskerne blev derfor meget overraskede, da de opdagede, at søjlernes indre ikke var sterilt, men tværtimod myldrede med liv. Endnu mere forbavsede blev de, da de undersøgte bakterierne i søjlernes hulrum – over 200 af dem viste sig nemlig at være ukendte for videnskaben, og kun en håndfuld af dem har indtil videre fået et navn. Lige så overraskende var det, at bakteriernes nærmeste slægtninge ikke skulle findes i Grønland, men tusindvis af kilometer væk i sodasøer i Afrika, Asien og USA.

Mystiske bakterier

Hvordan bakterierne er kommet til Ikkafjorden, er endnu et mysterium. Bakterierne har udviklet særlige enzymer, så de kan overleve i den stærkt ætsende, kolde væske. Og netop disse egenskaber er interessante. Enzymer i vaskepulver skal kunne tåle stærkt basisk vand, og hvis de samtidig er aktive ved lave temperaturer, vil man kunne bruge Ikkabakteriernes enzymer til at vaske tøj rent i meget koldt vand og derved spare energi. De vaskemidler, der allerede nu er i handlen til kold vask, er videreudviklinger af allerede kendte enzymer, og det forventes, at de nye enzymer fra Ikkasøjlerne vil være endnu mere effektive. Så opdagelsen af det myldrende liv i søjlernes sodasuppe kan derfor vise sig at blive en stor gevinst for både miljøet og forbrugerne.

Link

Forskere på Københavns Universitets Biovidenskabelige Fakultet har oprettet en flot hjemmeside om Ikka-søjlerne.

Konkurrence

VIND en rejse for to til Grønland. Klik her

Måske er du interesseret i ...

Læs også