En hvalros lunter ind mod kysten efter at have proppet sig med muslinger i det lave vand. Om sommeren kan en stor han som denne dagligt sluge tusinder af skaldyr. Den bruger sit føl­­somme, kraftige overskæg af varbørster til at finde byttet.

Galleri: Svalbard

Svalbards dyreliv har tilpasset sig et af de barskeste levesteder på Jorden. Kan det også tilpasse sig et tøbrud?

23. april 2010

Svalbards dyreliv har tilpasset sig et af de barskeste levesteder på Jorden. Kan det også tilpasse sig et tøbrud? Foto: Paul Nicklen

En isbjørnehun inspicerer det indtrængende menneske: Den stikker snuden ind i fotograf Paul Nicklens hytte efter at have gumlet på hans kamerataske, hans hat og sædet på hans snescooter. Isen lige uden for hytten var en “isbjørnehovedvej”, fortæller fotografen. “De var sultne og ledte efter mad.”

Polarlomvier kan nå helt ned på 150 meters dybde, når de styrtdykker i havet ved Bjørnøya efter stimer af fisk. Hundredtusindvis af de standhaftige havfugle yngler her, men de fleste drager til Island eller Grønland for vinteren.

Isen i Barentshavet kan stadig bære vægten af en isbjørn, men den unge han lever i en verden i opbrud.

Svalbard er hjem til ca. halvdelen af de 3000 isbjørne, der bor i Barentshavet området. Det arktiske ikon er imidlertid ikke det eneste patte­dyr, der er knyttet til isen.

Det gælder også remmesælen, der ofte ender som føde for en sulten isbjørn.

Sælen har brug for isflager, når den skal føde, men havisen svinder i takt med de stigende temperaturer. Det varmere vand ændrer også på fødens mængde og udbredelse og kan betyde, at noget af sælens eget bytte forsvinder.

Stødtænder i alle længder vidner om en stor aldersspredning blandt denne gruppe hvalrosser – en del af de ca. 2600 styk, der holder til på Svalbard om sommeren. Hvalrosserne har været fredet siden 1952, og bestanden er stadig i fremgang.

På Svalbard er himmel, hav og kyst nært forbundet. Søkonger dykker efter vandlopper og bygger rede på klipperne

Ekskrementer og fugle, der er døde på land, gøder det mosdækkede landskab, hvor polarræven kan ligge på lur. En hun­-ræv tager lunder og andre fugle og æg til sine unger. Om vinteren leder den efter smuler i sneen.

Næringsstofferne bliver også skyllet ud i havet, hvor de giver næring til farvestrålende søanemoner og bløde koraller.

En klump gletsjeris vælter rundt i bølgerne og må overgive sig til havet. Vikingerne fandt måske de fjerne øer helt tilbage i 1100-tallet. Hvalfangere, videnskabsfolk og polarforskere har brugt dem som base, men kun 2500 mennesker bor her fast.

Uden is i det høje nord risikerer en bjørnemor at strande langt fra de gode jagtmarker og have svært ved at finde føde til sine unger. Det sneløse landskab ved Kapp Fanshawe giver et indblik i, hvordan fremtiden kan se ud i et langt mere klippefyldt Arktis.

Måske er du interesseret i ...

Læs også