“Boringen har været et mareridt”

Macondo-boringen var forfulgt af uheld fra starten. Kun efter en måned blev den første borerig sat ud af spil af orkanen Ida. Deepwater Horizon kom på banen i februar 2010 og løb næsten med det samme ind i problemer. I begyndelsen af marts satte borerøret sig fast i borehullet. Det samme gjorde et værktøj, der blev sendt ned for at finde det led, der havde sat sig fast. Borefolkene måtte derfor bore udenom.

22. oktober 2010

Macondo-boringen var forfulgt af uheld fra starten. Kun efter en måned blev den første borerig sat ud af spil af orkanen Ida.

Deepwater Horizon kom på banen i februar 2010 og løb næsten med det samme ind i problemer. I begyndelsen af marts satte borerøret sig fast i borehullet. Det samme gjorde et værktøj, der blev sendt ned for at finde det led, der havde sat sig fast. Borefolkene måtte derfor bore udenom.

I en e-mail fra BP, som senere blev offentliggjort af USA’s kongres, stod der, at borefolkene havde problemer med at “kontrollere boringen”. En uge før eksplosionen skrev en boreingeniør fra BP: “Boringen har været et mareridt.”

BP tog risici på grund af dyre forsinkelser

Den 20. april var Deepwater Horizon seks uger efter tidsskemaet, og forsinkelsen kostede BP ca. 3 millioner kr. om dagen. BP havde valgt at bore på den hurtigst mulige måde med en brøndkonstruktion, der er kendt som en såkaldt “lang streng”. En lang streng har som regel to barrierer mellem olien og udblæsningsventilen på havbunden: en cementprop i bunden af brønden og en metalforsegling, der er anbragt ved selve brøndhovedet. Metalforseglingen var ikke blevet installeret, da Macondo sprang i luften.

Derudover hævder eksperter, at BP sprang over, hvor gærdet var lavest, med den uhyre vigtige cementering af brønden. Det var muligvis helt lovligt og sparede BP både tid og penge, men øgede samtidig risikoen for en ukontrolleret udblæsning. Man har mistanke om, at en stor gasboble på en eller anden måde sivede ind gennem brøndvæggen den 20. april om aftenen og skød direkte op.

Udblæsningsventilen skulle have stoppet udbruddet ved havbunden. De tunge hydrauliske stempler skulle have klemt borerøret sammen som et sugerør, blokeret for den opstigende masse og beskyttet riggen ovenover. Men sikkerhedsanordningen havde selv haft lækager og problemer med vedligeholdelsen. Da en gejser af boremudder skød op i riggen, mislykkedes alle forsøg på at aktivere udblæsningsventilen.

Måske er du interesseret i ...

Læs også