Mageløs mangfoldighed

Som konsekvens af heftig skovrydning, krybskytteri og mangelfuld beskyttelse i reservaterne er størstedelen af Indiens tigre forsvundet i løbet af de seneste 25 år. Men i Kaziranga ser de ud til at trives. Den officielle vurdering lyder på, at der er 90 til 100 dyr, hvilket meget vel kan være den tætteste koncentration i verden i dag.

10. november 2010

Som konsekvens af heftig skovrydning, krybskytteri og mangelfuld beskyttelse i reservaterne er størstedelen af Indiens tigre forsvundet i løbet af de seneste 25 år. Men i Kaziranga ser de ud til at trives. Den officielle vurdering lyder på, at der er 90 til 100 dyr, hvilket meget vel kan være den tætteste koncentration i verden i dag.

Men hvad er det, der gør, at Kaziranga på trods af sin beskedne størrelse kan tiltrække så mange store dyr? Svaret blæser ikke i vinden, det flyder fra floden. Fra sit udspring højt oppe i Tibet løber Brahmaputra-floden ca. 1100 km mod øst og afvander nordsiden af Himalaya, før den vender 180° og fortsætter 800 km gennem Indien og Bangladesh. Under sommermonsunen bliver afvandings-området tilført så meget regnvand, at floden går over sine bredder og oversvømmer dalen. Og når vandstanden igen bliver normal, er flodsletten dækket af et dugfrisk lag næringsrigt slam, som stargræs og en lang række forskellige høje græstyper rejser sig fra. De omdanner sollys til plantevæv fyldt med stivelse eller med andre ord vidtstrakte arealer med højenergifoder på op til en højde af 6 m.

Normalt tænker vi på subtropiske skove som steder, hvor der er flest vilde dyr og dermed størst behov for beskyttelse. Men de langt mere sjældne flodslette-habitater med højt græs er faktisk levested for flere store arter. Desuden rummer Kaziranga også engarealer med korte græstyper, og de mange dyr, som ses på disse åbne savanner, kan sagtens konkurrere med sceneriet fra de berømte afrikanske nationalparker.

Lidt højere oppe i terrænet danner bevoksningen af neem-træ og andre arter et luftigt løvtag, hvor vinranker slynger sig fra træ til træ. Rhesusaber myldrer forbi de smukt dekorerede stammer, og parakitter og store næsehornsfugle pynter grenene på smukkeste vis.

Overløbskanaler, der er blevet til lavvandede søer, er spredt ud over landskabet. Vandfugle – lige fra indiske gæs til rustænder – strømmer til Kazirangas vådområder om vinteren sammen med grå pelikaner og sorthalsede storke. Og mens sjældne pallashavørne henter deres bytte op af de små søer, hopper jagende oddere af og til op af vandet, som om de var delfiner. Jeg har også set 2 m lange gangesdelfiner svinge sig op over Brahmaputra-flodens overflade. Disse pattedyr, som er truet i det meste af deres udbredelsesområde, ser ud til at klare sig fint i denne del af floden, som ligger inden for parkens område, og hvor de ikke er generet af fiskeri.

Måske er du interesseret i ...

Læs også