Mange opdrætter rejer

“Men nu har vejret ændret sig – sommeren er længere og varmere, end den plejer at være, og regnen kommer ikke, når den skal. Floderne er mere saltholdige end før, og vandet i jorden er for salt til at dyrke ris i. Så nu opdrætter jeg rejer i disse damme og dyrker mine grønsager på voldene udenom.” For ti år siden ville en sådan dam have været en nyhed; nu lader alle til at opdrætte rejer eller krabber og sælge dem til grossister, der skiber dem videre til Dhaka eller udlandet.

13. maj 2011

“Men nu har vejret ændret sig – sommeren er længere og varmere, end den plejer at være, og regnen kommer ikke, når den skal. Floderne er mere saltholdige end før, og vandet i jorden er for salt til at dyrke ris i. Så nu opdrætter jeg rejer i disse damme og dyrker mine grønsager på voldene udenom.”

For ti år siden ville en sådan dam have været en nyhed; nu lader alle til at opdrætte rejer eller krabber og sælge dem til grossister, der skiber dem videre til Dhaka eller udlandet.

Somme tider kan tilpasningsdygtighed dog give bagslag. Overalt i det sydlige Bangladesh er landsbyer og marker beskyttet mod floderne af et netværk af diger opført af staten med hjælp fra hollandske ingeniører tilbage i 1960’erne. Under oversvømmelser hænder det nogle gange, at floderne overskyller digerne og fylder markerne som suppeskåle. Når højvandet falder, holdes vandet tilbage. Markerne bliver fyldt med vand og er ubrugelige flere år frem i tiden.

For nogle årtier siden blev det så slemt i Satkhira – så mange marker lå under vand, så mange bønder var arbejdsløse – at medlemmer af lokalsamfundet greb hakker og skovle for ulovligt at grave en 20 m dyb åbning i volden i et forsøg på at dræne en stor mark, der havde ligget under vand i knap tre år. Landsbyboerne blev anklaget for lovbrud.

Nu skete der imidlertid noget interessant. Den mark, som var blevet åbnet, samlede i tonsvis af aflejringer fra floden og blev hævet med ca. 1 m. Floden blev dybere, og fiskerne begyndte atter at fange fisk. Til sidst kom der en statslig undersøgelsesgruppe ud for at tage bestik af situationen, og den endte med at anbefale samme behandling af andre marker. Landsbyboerne blev retfærdiggjort, endda hyldet som helte. Og i dag er marken dækket med mange hektar ris.

“Floder er en livline for denne region, og det vidste vores forfædre,” siger Zakir Kibria, da han går langs med en af voldene. “At åbne markerne binder det hele sammen. Det hæver jordniveauet og udligner stigningen i vandstanden. Det sikrer beskæftigelse og alsidighed i de afgrøder, vi kan dyrke. Desuden afholder det tusindvis af bønder og fiskere fra at give op og flytte til Dhaka.”

Måske er du interesseret i ...

Læs også