Indvandring og udvandring

Men enhver tilpasning, uanset hvor dygtig den er, vil altid kun være midlertidig. Selv med den stærkt reducerede vækst i fødselsraten vil Bangladeshs befolkning blive ved at vokse – måske til over 250 millioner ved næste århundredskifte – og en del af jorden vil blive ved at ligge under vand. Hvor skal alle disse mennesker bo, og hvad skal de leve af?

13. maj 2011

Men enhver tilpasning, uanset hvor dygtig den er, vil altid kun være midlertidig. Selv med den stærkt reducerede vækst i fødselsraten vil Bangladeshs befolkning blive ved at vokse – måske til over 250 millioner ved næste århundredskifte – og en del af jorden vil blive ved at ligge under vand. Hvor skal alle disse mennesker bo, og hvad skal de leve af?

Mange millioner bangladeshere arbejder allerede nu i udlandet, i Vesten, i lande som Saudi-Arabien og Forenede Arabiske Emirater og i Indien, som millioner flygtede til under Bangladeshs uafhængighedskrig mod Pakistan i 1971 og aldrig er vendt tilbage fra. I årtierne siden har andre millioner sneget sig illegalt over grænsen, hvilket har givet anledning til uro og konflikter. I dag virker Indien fast besluttet på at lukke og befæste sin grænse for at ruste sig mod en fremtidig masseindvandring af den type, der opstilles hypoteser om i Washington.

Nu er man ved at opføre et 4000 km langt sikkerhedshegn langs grænsen, og sikkerhedsvagter har rutinemæssigt skudt folk, der illegalt har forsøgt at komme ind i Indien. Interview med familier til ofrene tyder på, at i hvert fald nogle af de dræbte var desperate teenagere, der ville hjælpe deres familie økonomisk. De blev skudt, da de smuglede kvæg fra Indien, hvor dyrene ifølge hinduismen er hellige, til det muslimske Bangladesh, hvor de kan indbringe op til ca. 210 kr. pr. ko.

Men skulle 10 millioner klimaflygtninge endelig storme over grænsen til Indien, siger generalmajor Muniruzzaman, “ville de skydeglade indiske grænsevagter snart løbe tør for kugler.” Han mener, at ilandene – og ikke kun Indien – burde liberalisere deres indvandringspolitik for at afværge et sådant skrækscenarie. Overalt i Bangladesh er begavede, ambitiøse og veluddannede unge mennesker ved at udtænke planer for, hvordan de skal komme væk.

Og det er ikke nogen dårlig ide, siger Mohammed Mabud, der er professor i sundhedsvidenskab ved Dhakas North South University. Mabud mener, at det at investere i bangladeshernes uddannelse ikke alene ville skaffe kvalificeret arbejdskraft til gavn for landet selv, men også gøre dem attraktive som indvandrere for andre lande – en slags planlagt “hjerneflugt”.

Udvandring ville kunne tage lidt af det pres, der givetvis vil tiltage i de kommende årtier. Det er også en måde at stive landets økonomi af på; pengeoverførsler fra udvandrere udgør 11 % af landets bruttofaktorindkomst. “Hvis folk kan rejse udenlands for at arbejde, handle eller uddanne sig og blive der i flere år, vil mange gøre det,” siger han. Når klimaforandringerne rammer hårdest, kan Bangladeshs befolkning være reduceret med 8-20 millioner – hvis staten sætter udvandring højere på dagsordenen.

Indtil videre lader staten dog til at være mere interesseret i at gøre klimatilpasning til et nøgleelement i den nationale udviklingsstrategi. Det går groft sagt ud på at bruge landets miljøproblemer som argument for at få den industrialiserede verden til at øge udviklingsbistanden. Det er en strategi, der har været med til at opretholde Bangladesh i hele dets korte, traumatiske historie. Og som led i den aftale, der blev resultatet af FN’s klimakonference i København i 2009, forpligter lande i den udviklede verden sig til at nå et mål på knap 530 milliarder kr. om året i 2020 for at imødekomme behovene i de fattige lande, der ligger i klimaforandringernes frontlinje. Mange bangladeshere mener, at deres andel bør være proportional med Bangladeshs position som et af de mest truede lande.

“Klimaforandring er blevet en slags forretning med masser af penge i omløb, masser af konsulenter,” siger Abu Mostafa Kamal Uddin, der er tidligere programleder for statens sektion for klimaforandringer.

“Under det globale finanssammenbrud blev der mobiliseret billioner af kroner for at redde verdens banker,” siger han. “Hvad er der galt i at hjælpe Bangladeshs fattige befolkning med at tilpasse sig en situation, vi ikke selv har været med til at skabe?”

Måske er du interesseret i ...

Læs også