År 2050: Flere mennesker, mindre landjord

Forestil dig så Bangladesh i år 2050, hvor befolkningen højst sandsynligt vil have rundet 220 millioner, og en god portion af den nuværende landjord kan ligge permanent under vand. Det er et scenarie, der er baseret på to konvergerende prognoser: en befolkningstilvækst, der trods et markant fald i fødselsraten de kommende årtier fortsat vil udmønte sig i mange millioner flere bangladeshere, og en stigning i havenes vandstand på op til 1 m i 2100 som følge af klimaforandringer.

13. maj 2011

Forestil dig så Bangladesh i år 2050, hvor befolkningen højst sandsynligt vil have rundet 220 millioner, og en god portion af den nuværende landjord kan ligge permanent under vand.

Det er et scenarie, der er baseret på to konvergerende prognoser: en befolkningstilvækst, der trods et markant fald i fødselsraten de kommende årtier fortsat vil udmønte sig i mange millioner flere bangladeshere, og en stigning i havenes vandstand på op til 1 m i 2100 som følge af klimaforandringer.

Et sådant scenarie kan betyde, at 10-30 millioner mennesker langs sydkysten vil blive fordrevet, og enten tvinge bangladesherne til at flytte endnu tættere sammen eller til at forlade landet som klimaflygtninge – en flygtningegruppe, der i midten af århundredet skønnes at vokse til omkring 250 millioner på verdensplan, heraf mange fra fattige, lavtliggende lande.

Massiv menneskevandring

“Globalt set taler vi om den største massevandring i menneskets historie,” siger generalmajor Muniruzzaman, der er en karismatisk, pensioneret hærofficer.

“I 2050 vil millioner af fordrevne ikke blot være en overvældende belastning for vores begrænsede landområde og ressourcer, men også for vores stat, vores institutioner og vores grænser.”

Muniruzzaman henviser til en simulation foretaget for nylig af National Defense University i Washington, D.C., der forudser det geopolitiske kaos, som en sådan bangladeshisk massevandring vil kunne afstedkomme i Sydasien. I den pågældende simulation flygtede millioner til nabolandet Indien, og det førte til en situation med sygdom, religiøse konflikter, kronisk mangel på mad og rent vand samt øgede spændinger mellem de atomførende arvefjender Indien og Pakistan.

Endnu en katastrofe i Bangladeshs historie

En sådan katastrofe, om end kun simuleret, vil passe godt ind i Bangladeshs historie, der siden uafhængigheden i 1971 har været præget af et utal af kriser: krig, hungersnød, sygdom, dræbercykloner, voldsomme oversvømmelser, militærkup, politiske attentater og en uhyggeligt stor fattigdom og forarmelse – så meget elendighed, at det har fået nogle til at kalde det en håbløs international sag. Og godt nok ville det være helt legitimt at opgive ævred, men det er der masser af bangladeshere, der ikke er klar over. Ja, mange spår endda en helt anden udgang på historien, en udgang, hvor fortidens trængsler vil give næring til nyt håb.

Alle problemer til trods er Bangladesh et sted, hvor det at tilpasse sig et klima under forandring faktisk virker muligt, og hvor enhver tænkelig lavteknologisk løsning nu er ved at blive afprøvet. Med støtte fra regeringer i de industrialiserede lande – hvis drivhusudledninger bærer hovedansvaret for de klimaændringer, der får havene til at stige – og implementeret af en lang række bistandsorganisationer er disse nye løsninger nu ved at opnå troværdighed. Og det takket være ét råstof, som Bangladesh har i overflod: mennesker med gåpåmod. Inden dette århundrede er omme, vil verden måske ikke længere ynke Bangladesh, men ende med at tage ved lære af landet.

Måske er du interesseret i ...

Læs også