Klimaforandringer tvinger koraller i knæ

Havets smukke koraller er truet af klimaforandringer. De stigende temperaturer i havene skræller korallernes smukke farver væk og efterlader de følsomme økosystemer blege og døde på havets bund.

8. september 2015

Klimaforandringer stresser koraller

Koralrev er et af de økosystemer, der er mest følsomme, og den største trussel mod revene er klimaforandringer. Stigende havtemperaturer bidrager til koralblegning og koraldød, ligesom havenes forsuring gør det vanskeligere for koralpolypperne at bygge det skelet, der danner revet.

“Klimaforandringer kan stresse selv de bedst forvaltede og mest afsides rev,” siger Mark Eakin fra miljøorganisationen NOAA under USA’s handelsministerium. Lokale aktiviteter som kystudvikling, overfiskeri og forurening kan også skade korallerne. Men den rigtige forvaltning kan gøre revene mere hårdføre og hjælpe dem til at blive sunde igen, hvis forholdene forbedres.

Verdens største koralrev under pres

Great Barrier Reef i Australien er over 2250 kilometer langt og er verdens største koralrevssystem. Men revet er under pres på grund af klimaforandringerne: Stigende havtemperaturer, havenes forsuring og mere ekstremt vejr som for eksempel cykloner udgør en fare for det følsomme revs over 400 forskellige koraller og 1500 fiskearter.

Hvis vi mister revene, vil det få enorm betydning for verdens økonomi og millioner af mennesker. Koralrevenes fisk er føde og indtægtsgrundlag for en ottendedel af verdens befolkning, og turistindustrien tjener hvert år 77,5 milliarder kroner på koralrevene.

Fotos: Colourbox

Måske er du interesseret i ...

Læs også