Olie forvandlede Dubai i 1970’erne. I dag bryster byen sig af verdens højeste bygning, enorme indkøbscentre og omkring to millioner indbyggere, der er afhængige af afsaltet havvand og klimaanlæg – og dermed af billig energi – for at kunne leve i den arabiske ørken. Foto: Jens Neumann/Edgar Rodtmann

Galleri: Menneskets tidsalder

Det er et nyt navn til en ny geologisk epoke – en, der er defineret af vores egen massive indvirkning på kloden. Sporene efter os vil blive bevaret i de geologiske optegnelser, længe efter at vores byer er blevet til støv.

16. marts 2011

Det er et nyt navn til en ny geologisk epoke – en, der er defineret af vores egen massive indvirkning på kloden. Sporene efter os vil blive bevaret i de geologiske optegnelser, længe efter at vores byer er blevet til støv.

Mens olieselskaber borer dybere efter olie i havet, arbejder mineselskaber i døgndrift med at grave sig ned i Appalacherne efter kul, som leverer halvdelen af USA’s strøm. Denne bjergtop forsvandt på en dag. Godt 470 tinder er blevet jævnet siden 1980’erne, og vandløb efterlades ofte begravet. Med denne teknik udnyt- tes kun 6 % af et kulleje.Foto: J. Henry Fair

Glatstøren er næsten udryddet. Den er allerede forsvundet fra Aralsøen, hvor vandafledning til bomuldsmarkerne drastisk har reduceret arealet på verdens fjerdestørste sø. Den sidste halve milliard år har asteroidenedslag og andre naturfænomener forårsaget fem katastrofale masseudryddelser af planter og dyr. Mennesker er måske ved at forårsage den sjette. Foto: Carolyn Drake

Dæmninger tæmmer floder, vander afgrøder (og mennesker) og producerer 16 % af verdens strøm CO2-frit. De har også tvangsforflyttet 40-80 millioner mennesker og ødelagt floders økosystemer. Over halv­- delen af verdens store floder er nu opdæmmet. Nogle, som Colorado-floden, er udtør­ret. Tørke har ef­terladt “vandrande” i klippevæggen over Lake Mead, som forsyner USA’s sydvest med vand. Foto: Mitch Epstein

Gødning og pesticider muliggør det store udbytte og de fejlfrie produkter, der holdes i hævd på denne spanske reklametavle. Bivirkningerne er vidtrækkende – udvaskning af kvælstof fra gødet jord giver f.eks. døde zoner ved verdens flodmundinger. Foto: Reinaldo Loureiro

På Sydspaniens tørre sletter dyrkes der grønsager i verdens største samling af drivhuse. De udnytter vand og næ­ringsstoffer effektivt og giver udbytte hele året – f.eks. tomater om vinteren. Men globalt er udfordringen korn og kød, ikke tomater. Det kræver i dag 38 % af Jordens isfrie arealer at brødføde syv milliarder­ mennesker. I 2050 forventes der at være yderligere to milliarder munde at mætte.Foto: Edward Burtynsky

En strand i Toscana afspejler vores forhold til havet. Det “tropiske” sand er ikke ægte, men er bleget med karbonater fra en kemisk fabrik, som får sin energi fra fossilt brændstof. Udledning af CO2 fra skorstene og udstødninger verden over forsurer langsomt havet og truer dets liv. Foto: Massimo Vitali

Siden 1911 har oliefeltet South Belridge leveret olie til den voksende biltrafik og kulbrintemolekyler til plastic, kos­- metik og me­di­cin. I dag produceres her 32 millioner tønder årligt – nok til ni timers global efterspørgsel. I dette århundrede vil verdensproduktionen måske falde brat. Foto: Edward Burtynsky

Ophugning af skibe giver arbejde til Bangladesh og en masse værdifuld skrot – men også asbest, pcb’er og andre giftstof- fer. Genbrug af affald stiger, men det samme gør pro­duk­tionen. I de sidste årtier har de to tendenser omtrent op- vejet hinanden i USA. Foto: Edward Burtynsky

Omkring 20 millioner mennesker bor i Mexico City, der er verdens femtestørste storbyområde. I 1800 boede 3 % af verdens befolkning i byer. I dag er tallet 50 % og voksende. I tætbefolkede skurbyer er der akut behov for rent vand og kloakering. Men bydannelsen har også en fordel: Byer bruger mindre energi og forurener mindre pr. indbygger end landområder. Foto: Pablo López Luz

Måske er du interesseret i ...

Læs også