Langfinnede flagermusfisk holder sig tæt ved overfladen på udkig efter plankton ud for Japans subtropiske Bonin-øer. Sidst på eftermiddagen bliver vandet turkis, når den synkende sols røde stråler spredes og bliver svagere.

Galleri: Japans farvestrålende hav

Dyk med under overfladen i havet omkring Japan og oplev de farvestrålende fisk, der lever i en række skrøbelige økosystemer.

4. november 2010

Dyk med under overfladen i havet omkring Japan og oplev de farvestrålende fisk, der lever i en række skrøbelige økosystemer. Foto: Brian Skerry

115 km sydvest for Tokyo glider en muræne gennem de bløde koralgrene i Suruga-bugtens kølige vand. Bugten er smal og når helt ned på over 2400 meters dybde.

Under isen er det pigge mod pigge, da en kongekrabbe på størrelse med en tokrone kravler hen over en søstjerne. Om 12 år vil krabben være på størrelse med et traktordæk.

Med sine skarpe øjne leder en beringshavørn efter sild mellem isflagerne ud for Shiretoko-halvøen.

I det lave vand ud for Hokkaido bevæger en dragehovedfisk sig over det glitrende vulkansand på sine piggede brystfinner. Hos denne art er det kun hunnerne, der har den særlige Pinocchio-næse.

De lilla sækdyr, der ikke har noget videnskabeligt navn, filtrerer vandet for føde. De lever bag en enkelt sten i en hule ud for Chichi-shima-øen.

Ud for Izu-halvøen kigger en kutling ud af sit hjem i en gammel sodavandsdåse efterladt af en af de 127 millioner mennesker, der lever over havoverfladen.

Smedejernsfanefisken står stille, så en tofarvet pudsefisk (Labroides bicolor) kan rense dens hud. Japanerne har længe været fascineret af ligheden mellem fanefiskens sort-hvide mønster og mønstrene på en klassisk samuraikimono.

En sandtigerhaj ved Bonin-øerne skal snart føde. I de ni måneder, den har været drægtig, har de to største hajunger ædt deres søskende for selv at overleve. En form for kannibalisme, der er speciel for denne art.

Den vulkanske strand ved Toyama-bugten har en blå glød. Lyset stammer fra blækspruttehunner af arten Watasenia scintillans, der gyder om foråret, dør og skyller i land, hvor armene lyser som millioner af lyseblå lysdioder.

Måske er du interesseret i ...

Læs også