I Stargate, et blåt hul på øen Andros, bliver Nordpassagen lyst op af dykkernes lygter.

Galleri: I dybets mørke

De blå huller på Bahamas indeholder en videnskabelig guldgrube, der kan kaste lys over spørgsmål om underjordisk liv. Hvis bare de ikke var så livsfarlige at undersøge…

23. august 2010

De blå huller på Bahamas indeholder en videnskabelig guldgrube, der kan kaste lys over spørgsmål om underjordisk liv. Hvis bare de ikke var så livsfarlige at undersøge… Foto: Wes C. Skiles

The Cascade Room i godt 24 meters dybde giver adgang til at dykke dybere ind i Dan’s Cave på øen Abaco. Siden midten af 1990’erne er næsten 11 km af hulen blevet udforsket.

En dykker følger den line, hendes liv afhænger af, for at finde vej gennem en skov af stalagmitter i Dan’s Cave på Bahamas-øen Abaco. En enkelt forkert bevægelse med finnen kan smadre de flere tusind år gamle formationer.

I Sawmill Sink på Abaco har bakterier farvet vandet i 9 til 11 meters dybde. Herfra og 6 m ned ligger der et lag af giftig svovlbrinte, som dykkerne er nødt til at svømme igennem så hurtigt, som det er forsvarligt.

I Sawmill Sink dykker ekspeditionsleder og antropolog Kenny Broad ned gennem et farvet lag af bakterier.

Brian Kakuk er en erfaren huledykker. Her løfter han et over 3000 år gammelt kranium af en cuba-krokodille op af dyndet i Sawmill Sink. De næsten iltfri blå huller er i stand til at bevare knogler fra dyr og mennesker intakte.

“Pludselig har den dig,” siger fotografen Wes Skiles om den “sindssygt farlige” strømhvirvel i Chimney Blue Hole ud for øen Grand Bahama. Som afløbet i et kæmpe badekar suger den millioner af liter ned, når tidevandet kommer ind. En dykker holder sig på sikker afstand af strømhvirvlen, mens han sætter sit udstyr op for at måle gennemstrømningshastigheden.

Dean’s Blue Hole ligger i en stille bugt på Long Island. Det er Jordens dybeste undervandshule på over 180 meters dybde.

I tusmørket dukker Kenny Broad og Brian Kakuk op til overfladen i Sawmill Sink, hvor de har indsamlet bakterie-prøver og fossiler. “Det er en fremmed verden, der bliver ved med at overgå vores drømme,” siger Kenny Broad.

Arkæolog Michael Pateman løfter et flere hundrede år gammelt kranie, der er fundet 35 m under overfladen i Sanctuary Blue Hole på Andros Island.

Brian Kakuk arbejder med et arsenal af usædvanlige redskaber. Med den store pipette opsamler han rødt støv, der for flere tusind år siden blæste hertil fra Sahara.

Brian Kakuks oppustelige hejs løfter en stalagmit til overfladen. Det skal undersøges, om den indeholder beviser for pludselige klimaforandringer i fortiden.

I de mørke, blå huller har dyr som denne 2,50 cm lange Agostocaris hulereje ikke behov for overfladepigmentering. Det er kun en del af rejens fordøjelsessystem, der har farve.

En dykker svømmer i det smukke Cascade Room i Dan’s Cave.

Kenny Broad kæmper for at komme op til overfladen. Strømmen trykker hans luftbobler ned i denne hule på Abaco. Dykkerne er nødt til at tage ekstra luft med sig ned i hulerne på grund af det sugende tidevand.

Kenny Broad dykker ned laget af hydrogensulfid i Sawmill Sink på Abaco Island. Forskere håber, at deres undersøgelser af bakterier, der florerer i det iltfri vand, kan give viden om, hvordan primitive livsformer kan føre til mere komplekse arter.

Midt i en skov af stalaktitter i Ralph’s Cave på Abaco lyser Brian Kakuk med sin dykkerlygte på en gennemsigtig stalagmit. I perioder med lavere vandstand, da hulerne var tørlagte, groede stalagmitter og stalaktitter sammen og formede søjler.

Kenny Broad vrider sig igennem en snæver passage i Garbage Hole på Grand Bahama. Selvom tidevandsstrømmene fejer skrald ind i hullet, sprudler det af liv.

Kenny Broad dykker ned i Dan’s Cave på Abaco, som er en af de mest spektakulære underjordiske huler. Hulen er fuld af massive, flotte og skrøbelige mineralformationer.

Fridykker William Trubridge tager sig en slapper 25 m under overfladen i Dean’s Blue Hole på Long Island. Trubridge satte verdensrekord i at holde vejret under vand med et dyk i dette vandhul på 3 minutter og 56 sekunder.

Dæk og andet skrald flyder i Garbage Hole. Man svømmer gennem folks drikkevand og bunker af skrald på samme tid, siger Kenny Broad og tilføjer, at det får en til at forstå, hvor vigtigt det er at beskytte disse steder.

Det her er, hvad man kan se, hvis man dykker ned i og kigger op mod indgangen til Ben’s Cave i nationalparken Lucayan på Grand Bahama. Nationalparken blev etableret i 1970 og beskytter et af verdens mest omfattende grottesystemer under vand.

Måske er du interesseret i ...

Læs også