En septemberstorm formørker Tasermiut-fjorden.

Galleri: Grønlands grønne drøm

Grønlands indbyggere drømmer om en fremtid med grønnere græsgange og olie fra isfri farvande.

7. juli 2010

Grønlands indbyggere drømmer om en fremtid med grønnere græsgange og olie fra isfri farvande. Foto: Peter Essick

På en “varm” sommerdag med ca. 7° i Qaqortoq, en by med 3500 indbyggere i Sydgrønland, bliver reservoiret til et svømmebassin. Smeltevandet, der fylder bassinet, bliver højst ca. 10° varmt.

Erik den Røde blev forvist fra Island, fordi han dræbte en mand. Han tilbad de nordiske guder hele sit liv. Men i Qassiarsuk, hvor hans grønlandske gård lå, står der i dag en kopi af den lillebitte trækirke, han byggede til sin kone, som konverterede til kristen­dom­men.

Tusind kolde år senere hepper en fodboldfan i Qaqortoq på sin nevøs hold.

Sten Pedersen, der har en torshammer om halsen, plukker kål – en ny afgrøde på Grønland – til en restaurant i hovedstaden Nuuk. Kanten af indlandsisen ligger kun 20 km herfra.

Fårene drives sammen nær Qassiarsuk, hvor Erik den Røde holdt kvæg. Grønland bruger knap 11 millioner kr. om året på tilskud til landets 50 fårefarme, der importerer en stor del af deres foder.

Høsttiden i Grønland leder tanken hen på fordelene ved global opvarmning, som måske sætter Aviaja Lennert og hendes familie i stand til at dyrke hø nok til deres 700 får.

En inuit-dreng i familiepleje i Nuuk bliver undervist i jagt og har sammen med en mentor nedlagt et rensdyr. Jagt dyrkes af de fleste, og fiskeri er den største industri.

Ansatte på Royal Greenland-fabrikken i Nuuk pakker hele, frosne torsk til eksport. Landets høje lønomkostninger gør det billigere at sende fisk til forarbejdning i Kina eller Polen.

En kølig augustdag høster inuitfangernes efterkommere kartofler ved en af de fjorde, hvor vikingerne slog sig ned. Grønland må dog stadig importere næsten samtlige af sine landbrugsprodukter.

Regnen slører udsigten til isbjergene i Narsaq, hvor en uforklarlig nedgang i rejebestanden har lukket et forarbejdningsanlæg og sendt snesevis af de ansatte ud i en usikker fremtid.

Karl Ottosen, der lever af jagt, sigter på en sæl fra sin båd ud for kysten i det sydlige Grønland. Det er lettere at jage den type bytte på havis, som jægere længere mod nord altid har gjort i de lange vintre. Nu truer stigende temperaturer disse jægeres levevej.

Augustsolen skinner på unge, der spiller fodbold om aftenen i Nuuk, Grønlands hovedstad, som er hjemby for hver fjerde grønlænder. Bag ved banen ses nogle af de ucharmerende boligblokke, som den danske stat byggede i 1950’erne og 1960’erne, og hvor mange af byens 15.500 indbyggere bor.

Det sene eftermiddagslys glimter i isen i nærheden af Isortoq. Indlandsisen dækker fire femtedele af landet og rummer næsten 7 % af Jordens ferskvand, men den skrumper med omkring 200 km3 om året.

Fårehoveder er en grønlandsk delikatesse. Dette slagteri i Narsaq i det sydlige Grønland leverer omkring 22.000 får om året.

En formiddags og en eftermiddags indtagelse af øl sætter gang i latteren hos Malakias Isaksen (til venstre) og Karolus Isak Gabriel Hansen i Malakias Isaksens hus i Tasiusaq. Begge mænd har kun arbejde en gang imellem. Jobmulighederne er begrænsede i Grønland, hvis økonomi er stærkt afhængig af bloktilskud fra Danmark.

Smeltevand fra gletsjere strømmer ud i Tasermiut-fjorden i Sydgrønland en sen septembereftermiddag. Områdets godt 1200 m høje granitklipper tiltrækker nogle af verdens bedste bjergklatrere.

Måske er du interesseret i ...

Læs også