Vulkankrateret Waw an Namus ude midt i Sahara gemmer på flere tusinde år gammelt regnvand. Vinden har blæst sort aske fra det seneste udbrud 20 km ud i ørkenen.

Galleri: Frodige Sahara

Fotos fra det betagende og overraskende frodige Fezzan-område i Libyen.

29. oktober 2009

Engang var libyens Fezzan-område en frugtbar slette. Her har mennesker kommet og gået på regnens præmisser i millioner af år.

Selv om sandstensklipperne ved Maridet er halvt begravet i sand, synes bilen (nederst til højre) lille ved siden af dem. De spidse former blev skabt af tropisk regn, der opløste dele af klippen for længe siden.

I Awbari-sandhavet findes der en halv snes små saltvandssøer. Her ved Umm al Maa henter palmer og græs næring i en underjordisk vandåre. Engang lå her en kæmpesø på størrelse med England.

Vildkattene her blev mejslet ind i klipperne ved Wadi Matkandush for 5000 år siden, før regnen holdt op, og Fezzan tørrede ud. Kunstnerne var formentlig mennesker, som jagede i området.

Turister, der rejste til Waw an Namus for a se den totale solformørkelse 29. marts 2006, efterlod et bevis på deres ophold. Tusinder af mennesker var samlet i en midlertidig ”eclipse-by” for at opleve fænomenet.

Trafikuheld er der ikke mange af, men overalt i Fezzans største by, Sabha, finder man kæmpestore billederaf Libyens leder, Muammar Gaddafi. I Sabha falder der kun 10 mm regn om året. Uden for byen ligger det vejløse Sahara.

Murzuq sandhavets klitter skubbes frem og tilbage af de skiftende vinde – men ender i stort set samme positioner år efter år. Karavaner i middelalderen brugte disse spor, når de krydsede Sahara.

Det er sandet og den kraftige vind, som har skabt buen i Akakus-bjergene. Da klimaet blev mere tørt, forlod fortidens beboere Fezzan, der her ligger solsvedet og stille hen under ørkenhimlen.

I en snoet linie af massive klipper, tårnhøje søjler og plateauer med stejle sider, skær de stærkt eroderede Akakus bjerge sig gennem Fezzan. Der er fundet klippemalerier og udhugninger så gamle som 8000 år i huler i disse sandstensbjerge.

Særligt udvalgte lyse og mørke sten markerer et gravsted. Hyrden, der er begravet her, døde for mellem 3000 og 5000 år siden. Da nedbøren aftog, samledes indbyggerne i Fezzan i de spredte oaser.

Daddelpalmer og dræning danner en frodig bræmme langs udløberen af Umm al Maa søen i Ubari sandhavet. Umm al Maa er én ud af cirka et dusin saltholdige mindelser efter den enorme ferskvandssø Megafezzan, som dækkede et areal på størrelse med England for ca. 200.000 år siden.

Denne sø i Ubari sandhavet fødes af vand fra underjordiske kilder, som er skabt af ældgammel regn. Søen er farvet dybrød af alger, som er tilpasset det hypersalte vand. Ferskvand som strømmer op fra undergrunden går tabt ved fordampning og efterlader endnu større koncentrationer af salt.

Måske er du interesseret i ...

Læs også