Den europæiske brune bjørn slås for sjov med sin mor i et øde skovområde på grænsen mellem Finland og Rusland. Den brune bjørn og andre vilde dyr er ved at vende tilbage over hele Europa. Foto: Staffan Widstrand

Galleri: Europas vilde natur

Et drømmehold af de bedste naturfotografer har "fanget" Europas vilde natur og dyreliv. Se nogle af de fantastiske billeder her.

24. maj 2010

Et drømmehold af de bedste naturfotografer har "fanget" Europas vilde natur og dyreliv. Se nogle af de fantastiske billeder her.

Alpestenbukken i skyggen af Mont Blanc (herover til venstre) har været tæt på at uddø. I 1800-tallet var der under 100 eksemplarer, men takket være en målrettet genudsætningsindsats er der nu 40.000 stenbukke. Foto: Frank Krahmer

Stor karisma, små levesteder. Lapuglen var engang frygtet som et dårligt varsel og blev skudt ved første øjekast. I dag er den fredet og i færd med at genvinde tabt territorium. Lapuglen lever af mus og andre små pattedyr. Foto: Sven Zacek

En ung karetteskildpadde med en flok lodfisk i kølvandet svømmer i Atlanterhavet omkring Acorerne, hvor alle havskildpadder er fredet af EU. Unge skildpadder holder sig typisk i det varme vandlag øverst i havet. Foto: Magnus Lundgren

Sulen tilbringer det meste af sit liv til havs, hvor den styrtdykker ned i vandet efter sit bytte. Men om som­-meren slår trækfuglen sig kortvarigt ned på klippefremspring for at yngle. Foto: Pal Hermansen

Engang var munkesælen udbredt i Middelhavet, men i dag er den verdens mest truede sælart. I det be­skyttede farvand omkring Madeira er bestanden siden slutningen af 1980’erne vokset fra seks til 35 sæler. Foto: Nuno Sá

Berberaberne er oprindelig indvandret fra Nordafrika, men har befolket den britiske koloni Gibraltar i hundreder, ja, måske tusinder af år. Ud over mennesket er berberaben Europas eneste primat. Foto: Pete Oxford

Flokke af kronhjorte, som var udbredt i urtidens Europa, løber frit omkring i Oostvaarders­plassen – et naturreservat på 56,5 km2, hvor hollandske biologer opfostrer et blandet landskab af skov og græsarealer. Foto: Mark Hamblin

Steppeørneunger strækker deres stumpede vinger i naturreservatet Tjernije Semlije. Fuglene, der findes fra det sydlige Rusland til Mongoliet, er de fødte opportu­nister; de lever af ådsler, småpattedyr og andre fugle. Foto: Igor Shpilenok

Sumpene, moserne og skovområderne i nationalparken Kemeri opstod, da Øster­- søen trak sig tilbage for flere tusinde år siden. De indgår i EU’s Natura 2000-net, der beskytter i alt 27.000 levesteder. Foto: Diego López

Det europæiske røde egern har det svært mod det grå egern, der er indvandret fra Nordamerika. I kraft af sin fysiske overlegenhed har det grå egern lettere ved at skaffe føde og bærer en virus, der er dødbringende for det røde. Foto: Peter Cairns

Gråsælhanner slås om hunnerne i Donna Nook ved den engelske kyst, hvor et øvelses­terræn for det britiske luftvåben også fungerer som et naturreservat med en ynglebestand på 2000 sæler. Foto: Laurent Geslin

I 1952 genindførte naturfredningsfolk den europæiske bison i Bia?owie?a-skoven i Polen. De bragte der­med et dyr tilbage, som engang slog sine folder i Europas skove. Foto: Stefano Unterthiner

En gemse, der er i familie med både antilopen og bjerggeden, krydser en snemark i de italienske Alper. Efterhånden som europæere skifter fra landbrug til andre erhverv og flytter fra landet ind til byerne, generobrer dyrene deres tidligere territorier. Foto: Erlend Haarberg

Sedimentklipper skærer igennem tågen ved Barrika, en spansk by ved Biscay-bugten. Foto: Verena Popp-Hackner

En sort stork lander i Elbtalaue Biosphere reservatet i det nordlige Tyskland. Foto: Dieter Damschen

Et par stenbukke sparrer i Italiens Gran Paradiso nationalpark. Foto: Erlend Haarberg

En europæisk vildkat tager en pause fra sin jagt i Moldova. Foto: Laurent Geslin

Matterhorn tårner op over Riffel-søen i Schweiz ved solopgang. Foto: Verena Popp-Hackner

En gåsegrib kappes med en ravn over nogle madrester på en snedækket bjergside i Aragón, Spanien. Foto: Magnus Elander

Lava strømmer fra dalen Valle del Bove ved vulkanen Etna på Sicilien. Foto: Olivier Grunewald

Polarræven er næsten udryddet i Skandinavien, men trives andre steder ligesom her på billedet fra Island. Foto: Orsolya Haarberg

Et stjernesprøjt oplyser himlen over nationalparken Riisitunturi i det nordlige Finland. Foto: Sven Zacek

Sneen i det nordlige Finland forvandler træerne til frosne skabelser. Foto: Sven Zacek

Flamingoer flyver over den regionale naturpark Camargue i Provence, som er et af de første fuglereservater, der er blevet etableret i Europa.Foto: Theo Allofs

Camargue hesten, som er mere vild end tam, er måske i familie med Pleistocene hestene, der engang huserede på tværs af kontinentet. Foto: Theo Allofs.

Måske er du interesseret i ...

Læs også