Fotoreportage: Min arktiske verden

Der er ingen steder på Jorden som Arktis. Jeg lever for at fortælle om denne smukke vildmark.

Kongen af Arktis er isbjørnen. Bjørnene parrer sig på isen mellem april og juni. Når tiden er inde, tager hunnen til sin hule, hvor hun opfostrer sine unger. Hun dukker op igen i foråret for at jagte sæler. Isbjørne på tre måneder ser harmløse ud — de ligner nuttede bamser. Men selv i denne unge alder er deres kløer skarpe som knive.

Jeg har set bjørne smurt ind i blod fra et drab på en sæl, og deres udtryk ændres totalt. Hvis man ser dem i øjnene, løber et koldt gys ned ad ryggen på en. Disse vilde dyr kunne flå en i stykker.

Man nærmer sig langsomt dyret, mod vinden, så det ikke kan lugte eller høre en. Jeg koncentrerer mig kun om at tage billeder, og lader min inuitfører om at få os så tæt på som muligt uden at forstyrre dyret eller dets omgivelser.

Jeg bekymrer mig om Arktis, fordi verdensbefolkningen stiger, og økosystemet kollapser. I det norske polarområde kigger man ned i vandet og ser en masse liv: hvaler, vandmænd … men nu ser man også en masse plastic og gamle fiskenet. Vi er nødt til at bevare Arktis’ skønhed, ikke forurene den.