En skrøbelig succes

På nordsiden af Kaziranga er civilisationen rykket endnu tættere på nationalparken. Fra et udkigstårn i en lejr i det område kan man kun se tamdyr – asiatiske vandbøfler og kvæg, der bruges til mælkeproduktion – som græsser i vådområderne inde i parken. Der græssede også kvæg i dette område, før det blev indlemmet i reservatet i 1990’erne, og derfor lader parkmyndighederne det fortsætte.

10. november 2010

På nordsiden af Kaziranga er civilisationen rykket endnu tættere på nationalparken. Fra et udkigstårn i en lejr i det område kan man kun se tamdyr – asiatiske vandbøfler og kvæg, der bruges til mælkeproduktion – som græsser i vådområderne inde i parken. Der græssede også kvæg i dette område, før det blev indlemmet i reservatet i 1990’erne, og derfor lader parkmyndighederne det fortsætte. Men der optræder flere elefantkonflikter i området end de fleste andre steder i delstaten Assam, fordi det ligger på en rute, der benyttes af elefantflokke, som følger de sidste rester skov mellem Kaziranga og Himalayas forbjerge længere mod nord.

Når floden er gået over sine bredder, bevæger dyrene sig også sydpå mod Karbi Hills. Fem små, men meget vigtige såkaldte levestedsbroer blev for nylig indlemmet i nationalparken for at gøre dyrenes rejse nemmere. De skal krydse hovedvej 37, der er Assams hovedfærdselsåre i øst-vest-gående retning, og parkbetjentene gør alt for at få trafikanterne til at sætte farten ned de steder, hvor der hyppigst kommer dyr over vejen. Alligevel mister både elefanter, næsehorn, tigerpytonslanger og hjorte næsten hvert år livet på den strækning. Et forslag om at udvide hovedvejen med fire spor bekymrer indiske naturfredningsfolk voldsomt.

“Hvis hovedvej 37 udbygges, bliver det Kazirangas dødsstød,” siger Asad Rahmani, som står i spidsen for det naturhistoriske selskab i Bombay og støtter myndighedernes plan for en parallelvej nord for floden.

“Vi skal blive ved med at styre udviklingen. Myndighederne bør købe jord til flere korridorer, før Kaziranga bliver afskåret.”

Og selv hvis det skulle blive lettere for dyrene at komme dertil, hvad så med selve Karbi Hills? Og med højlandet, som skråner op mod Himalaya? Skovhugst, stenbrud og nybyggere gør hvert år indhug på mere af delstatens skovreservater, som bliver omdannet til et kludetæppe af afskovede, eroderede skråninger. Det hjælper, at de indiske myndigheder har udnævnt et elefantreservat, Kaziranga- Karbi Anglong, der strækker sig langt mod syd, og et Kaziranga tigerreservat, der går mange kilometer mod nord. Men i øjeblikket er de to projekter ikke andet end nogle håbefulde streger på et kort, og de områder, som ikke har opnået parkstatus, virker fortsat som en magnet på jordhungrende mennesker.

Udfordringen for den indiske regering består nu i at forbinde de tilbageværende beskyttede områder så godt som muligt.

Måske er du interesseret i ...

Læs også