Skabninger som denne lyserøde, potentielt nye art enteropneust eller agernorm har måske været stamfædre til de første hvirveldyr, siger ekspeditionsdeltager Monty Priede.
MAR-ECO-holdet fangede tre formodede nye arter af den primitive orm i hver sin farve – lyserød, violet og hvid – og med hver sin kropsform.
Skabningerne vil blive sendt til dna-analyse for at fastslå, om de rent faktisk er manglende evolutionære led mellem hvirvelløse dyr og hvirveldyr.
“Denne ekspedition har revolutioneret vores syn på dybhavets liv i Atlanterhavet,” siger Monty Priede. “Det viser, at vi ikke kan nøjes med at studere det, der lever i udkanterne af havene, og ignorere det enorme opbud af dyr, der lever på bjergsiderne og i dalene midt ude i havet.”