200 nye dyr og planter fundet på Himalaya

Nye padder, planter og fisk i hobetal er dukket frem i de fjerne egne af det østlige Himalaya siden 2009. Og verdensnaturfonden kan næsten ikke få armene ned.

14. oktober 2015 af Christine Dell'Amore / National Geographic

Himalaya fortsætter med at overraske videnskaben.

En fisk som kan ånde over vandet, en ny banan og en frø med kattelignende øjne er blandt de seneste fund i området, rapporterer Verdensnaturfonden, WWF.

Du kan se nogle af de mest spændende nye beboere i galleriet ovenfor.

Himalaya er intet paradis

De mange hidtil ukendte sorter og arter i Himalaya tæller blandt andet 133 planter, 39 hvirvelløse dyr, 26 fisk, 10 padder, en fugl og et pattedyr.

Det svarer til 34 nyopdagede arter om året, alene i Bhutan, det nordøstlige Indien, Nepal, den nordlige del af Myanmar og det sydlige Tibet.

”Jeg er begejstret over, at et område med i forvejen stor biodiversitet, fortsat overrasker Verden med fund af nye arter i dette tempo”, fortæller Ravi Singh, der er leder for WWF i Indien.

Himalaya er dog ikke sikret et vedvarende paradis for dyr og planter, da kun 25% af den oprindelige natur er tilbage, siden vi begyndte at befolke og udnytte området.

Måske er du interesseret i ...

Læs også