I Los Angeles i USA læser den mexicansks fødte “pro­fessor Sisy­- fos” bønner højt i et simpelt butikslokale, der er indrettet til en helligdom til La Santa Muerte. Et stigende antal tilhængere i USA søger helbredelse eller hjælp til deres kære, der vil krydse grænsen.

Galleri: Trængte sjæle

Stoffer og død hverdagskost i Mexico. De barske realiteter får mange til at søge trøst hos nye helgener.

1. juli 2010

Stoffer og død hverdagskost i Mexico. De barske realiteter får mange til at søge trøst hos nye helgener. Foto: Shaul Schwarz

I en del af Tijuana, hvor stofmisbrug er udbredt, er kødelige såvel som åndelige symboler indprintet med blæk på huden. Manden i skjorten har en figur med en le på underarmen: La Santa Muerte, Den Hellige Død, er ikon for en voksende kult. Ifølge tilhængerne accepterer La Santa Muerte alle uanset deres forbrydelser, når blot man holder sine løfter til hende.

En “narkobaron” bløder for fødderne af en heltinde under filmoptagelser i Tijuana – endnu et skud på stammen i den populære film- og musikgenre om nar- kosmugling. De fleste af denne films indtægter forventes at komme fra USA.

Statuer af Sankt Judas løftes højt op af unge mænd i et sogn i Mexico City. I takt med at narkovolden er eskaleret, henter stadig flere mexicanere styrke – og håb – fra skytshelgenen for håbløse sager.

Nogle unge sniffer opløsningsmidler uden for en kirke i Mexico City, hvor der holdes månedlige fester, romerías, for Sankt Judas.

Efter et baghold ved et indkøbs­center i Ciudad Juárez blev en chauffør og hans to passagerer en del af de over 2600 mordofre sidste år i en by, hvor narkorelaterede drab er blevet uhyggeligt almindelige.

Det ligner et indianerritual, når købmanden Luis Demetrio Pérez Díaz blæser røgskyer ud, mens han beder til La Santa Muerte ved sit private alter i Tepito. Forskerne dis­kuterer dødshelgenens oprindelse: Mellemamerika, Europa – eller begge dele?

Kærlighed, penge, beskyttelse – der er mange gode grunde til at kysse La Santa Muerte. Den første i hver måned samles tilbedere ved en helligdom i slumkvarte-ret Tepito i Mexico City, selv om den katolske kirke har fordømt ikonet.

Selv i døden fører de mexicanske narkobaroner sig frem i ødsle mausoleer på en kirkegård i Culiacán, hvor Sinaloa-kartellet har hjemme. Kvinden i forgrunden er gift med en byggearbejder.

En kvinde strør kalk ud for at opsuge blodet fra endnu et narkodrab i Juárez. For de familier, der prøver at leve et almindeligt liv her, er virkeligheden ikke til at skjule: Der er vold og død overalt. Narkohandlere, som kæmper om at forsyne det amerikanske marked med stoffer, søger trøst hos narkohelgener, der symboliserer håbet om en hellig død efter et brutalt liv.

I Tijuana besøger en mand et lille kapel til ære for folkehelgenen Jesús Malverde – en sagnomspunden forbryder, der efter sigende blev hængt af myndighederne for 100 år siden.

Narkohandlere i Sinaloa tog ham til sig som et Robin Hood-agtigt symbol på ærværdigt tyveri. Ved hans hovedhelligdom i Culiacán lægger mange offergaver til ham.

Tilbedere på knæ nærmer sig et La Santa Muerte skrin i Mexico City med ofringer og ikoner i hænderne.

En La Santa Muerte figur i brudekjole står i hjørnet af en stue i Mexico City.

En ung mand står under den enorme Holy Death statue i Mexico City og holder på en statue af La Santa Muerte.

Måske er du interesseret i ...

Læs også