Mumier fascinerer os. De er magiske og hemmelighedsfulde. De var mennesker engang, der levede og elskede, nøjagtig som vi gør i dag.
Der er nogle af faraoernes hemmeligheder, som kun kan afsløres ved at studere deres mumier. Ved at lave CT-scanninger af faraoen Tutankhamons mumie kunne vi i 2005 fastslå, at han ikke døde af et slag i hovedet, som mange troede, men at et hul i baghovedet blev lavet under balsameringen.
Undersøgelsen viste også, at Tutankhamon døde i en alder af blot 19 år – måske kort efter at han brækkede venstre ben. Men der er gåder omkring Tutankhamon, som end ikke en CT-scanning kan løse. Nu har vi studeret hans mumie endnu mere indgående og kan vende tilbage med opsigtsvækkende afsløringer om hans fødsel, liv og død.