Slange taget i at angribe dinosaur

Jægeren og den jagede blev frosset i tid i det afgørende øjeblik – første fossile bevis

12. marts 2010 af Ker Than, National Geographic News

En fossil slange og en sauropod, der er blevet begravet sammen i selve angrebsøjeblikket, er det første konkrete bevis på, at forhistoriske slanger åd dinosaurer, viser en ny undersøgelse.

Den velbevarede dinosaur-rede er fundet i Indien og kan fremvise adskillige fossiler: en næsten intakt slange, en nyudklækket dinosaur og to uklækkede æg –alt sammen tilsyneladende dele af en nervepirrende historie.

En stormfuld dag for 67 millioner år siden har den 3,5 m lange slange antagelig bugtet sig ned i den ubevogtede dinosaur-rede. Her mener forskere, at slangen har fået øje på den 50 cm lange dinosaur, der kæmpede for at komme ud af sin æggeskal.

Slangen rullede sig sammen ved siden af den nyfødte og skulle lige til at angribe, da et voldsomt regnskyl formentlig sendte en strøm af mudder ud af en nærliggende kanal. Derved blev både slange og bytte begravet, fastslår den nye undersøgelse, der bliver offentliggjort i denne uges udgave af tidsskriftet PLoS Biology.

Første fossile bevis på at slanger har spist dinosaurer

Slangens afbrudte måltid giver et sjældent indblik i forhistoriske slangers spisevaner og de farer, nyfødte dinosaurer var udsat for, siger Jeffrey Wilson, der er palæontolog ved University of Michigan i USA og har medvirket i undersøgelsen.

”Faktisk er det et af de meget få eksempler, vi har, på andet end en dinosaur, der spiser en anden dinosaur,” siger Jeffrey Wilson, hvis arbejde er delvis finansieret af et stipendium fra National Geographic Societys komite for forskning og opdagelse. (National Geographic Society ejer National Geographic News).

Forskere har længe vidst, at nogle dinosaurer var ægtyve, og nyere fossile beviser tyder på, at pattedyr også havde unge dinosaurer på menuen.

Der har også været formodninger om, at slanger spiste dinosaurer, men indtil nu har der ikke været noget bevis for det.

”Livet har været hårdt, hvis man var en saftig, lille dinosaur,” siger Jeffrey Wilson.

Dinosaur-æder var en firbenagtig slange

Nutidige slanger med store gab såsom boaer og anakondaer kan tage stort bytte, fordi deres kæbeled sidder langt tilbage i forhold til deres kranier, hvilket gør dem i stand til at spærre munden kraftigt op.

Men den nye art forhistorisk slange har et mindre gab, nærmest som et firbens. Slangens kæbeled sad ikke længere tilbage end bagsiden af selve kraniet – og det har givet den navnet Sanejeh indicus eller ”den indiske med det forhistoriske gab”.

Selv uden kæmpekæber har Sanejeh dog ”kunnet sluge store ting” – som fx babydinosaurer – simpelthen fordi slangen var stor i sig selv, siger Jeffrey Wilson.

“Hvis slangen havde udviklet det maskineri, som nutidens slanger har, ville den have været i stand til at tage endnu større ting,” siger han.

Sanejeh havde tilpasset sig på et afgørende punkt, der også findes hos vore dages slanger: en overkæbe, der kan bevæge sig uafhængigt af underkæben.

Denne kæbestruktur har også gjort Sanejeh i stand til at mase sig fra side til side ind over et kæmpende bytte med munden forrest – en bevægelse, som kendes af alle, der har prøvet at mase sig ned i et par stramme bukser. Måske kunne slangen også åbne dinosauræg for at komme til de nyfødte.

Nutidens slanger går dog for det meste ikke løs på ting, der ikke bevæger sig, og forskerne mener, at forhistoriske slanger havde en lignende adfærd. Derfor er det sandsynligt, at dinosaur-ungen var udklækket, før slangen gik til angreb.

Voksede dinosaur-unger fra angribende slanger?

På grund af det formodede offers lave alder har forskerholdet ikke kunnet bestemme dinosaurens art. De ved dog, at det er en sauropod – en kæmpemæssig, langhalset planteæder. Men hvilken slags?

Tidligere fossilfund indikerer, at titanosaurer – sauropoder, der blev 20 m lange eller mere – levede i området omkring reden, og det får forskerne til at gætte på, at den nyudklækkede unge også er en titanosaur.

Fossilerne af Sanejeh og dens formodede bytte blev fundet i Gujarat-provinsen i det vestlige Indien i 1984. Efter at det fejlagtigt blev noteret, at fossilfundet kun indeholdt en nyfødt sauropod, blev det skilt i flere dele, før det endelig blev samlet igen i 2004 og sendt til undersøgelse på University of Michigan.

For ikke at blive ædt af slanger og andre rovdyr voksede sauropoder sandsynligvis i hurtige ryk de første år, fortæller undersøgelsen.

”Da denne sauropod var omkring et år gammel, tænker vi, at den var uden for rækkevidde for Sanejeh,” siger Jeffrey Wilson.

Dinosaur-ædende slanger ikke den store overraskelse?

”Det er en meget interessant opdagelse, og jeg synes, at undersøgelsens konklusioner om, at slangen muligvis spiste nyfødte dinosaurer, er rimelige,” siger Brad Moon, der er herpetolog på University of Louisiana i USA og ikke har været involveret i den nye undersøgelse.

Brad Moon mener dog, at Sanejeh kan være blevet tiltrukket af dinosaur-reden af andre årsager. Eksempelvis kan slangen ganske enkelt have søgt ly eller været på jagt efter et andet dyr, siger han. Og selv om opdagelsen af en slange midt i et angreb absolut er spektakulær, er den mindre overraskende i videnskabelig forstand, mener George Zug, der er tidligere kurator for amfibier og reptiler på National Museum of Natural History i Washington D.C. i USA.

George Zug er enig i, at de nye fossiler er det første bevis på dinosaur-ædende slanger, men en sådan adfærd bør ikke overraske nogen med kendskab til nutidige slangers adfærdsmønstre, siger han.

Slanger spiser ikke kun pattedyr og fugle, men også andre reptiler såsom frøer og endog andre slanger, siger George Zug, der ikke har medvirket i den nye undersøgelse.

”Så det er ikke udelukket, at de også er gået efter små dinosaurer.”

Måske er du interesseret i ...

Læs også