Panda: en hård start på livet
En panda skal gennem et par kritiske første uger efter fødslen. For dyrepasserne i den zoologiske have i Washington D.C. er udfordringerne dog større end normalt. De arbejder nemlig i døgndrift på at hjælpe de sårbare pandatvillinger, der for nyligt kom til verden
Pandamoren til tvillingerne er den 17-årige Mei Xiang, som blev kunstigt insemineret i april. En udtalelse fra den zoologiske have beretter, at “nyfødte unger er sårbare, og den første uge ekstremt vigtig og risikofyldt”.
SE VIDEO: Pandacams følger døgnet rundt Mei Xiangs gøren og laden.
LÆS OM PANDATVILLINGERNES STØRSTE UDFORDRINGER:
1. Pandababyer er helt hjælpeløse
De første par måneder kan pandaungen hverken se eller kravle og er derfor helt afhængig af morens mælk, varme og beskyttelse.

Lykkeligt uvidende om tvillingetumulten fejrede storesøster Bao Bao sin 2 års fødselsdag med en iskage af frugt
2. Tvillinger kræver særlig omsorg
En vild pandamor med tvillinger vil instinktivt kun sørge for den stærkeste unge.
Men zoologiske haver har fundet en måde til at narre naturen: De flytter jævnligt tvillinger frem og tilbage mellem mor og kuvøse.

Mei Xiang's førstefødte, Tai Shan, tuller rundt i opdrætningscenteret Bifengxia Panda Base i det sydvestlige Kina i 2010.
3. Pandamor kan ved et uheld knuse sin baby
Små nyfødte pandaer er særligt sårbare i selskab med en 90 kilo tung mor. Og dødsfald sker.
Videoovervågning og mikrofoner 24/7 hjælper til med at undgå tragedier.
4. Pandaer savner naturlige levesteder
Selvom kæmpepandaer trives i zoologiske haver, ser det mere end sort ud i naturen. Færre end 1.600 vilde pandaer er tilbage i det centrale Kinas skovklædte bjergområder.