Den islandske kattehaj er en af flere hajarter, der for nylig er fundet i farvandet omkring Grønland for første gang. I andre have er den lille haj fundet på mellem 800 og 1410 meters dybde, hvor den lever af fisk, havorme og krebsdyr. Fem af de 38 fiskearter, der er nye i Grønland, lever på relativt lavt vand og er formentlig blevet lokket til deres nye levesteder af varmere have, siger holdet. Foto: Grønlands Naturinstitut.

Galleri: Sære havdyr

Forskere har opdaget 10 nye fiskearter i havet omkring Grønland. Den pludselige tilsynekomst af nye fiskearter skyldes delvist stigende havtemperaturer, siger forskerne.

26. april 2010

Forskere har opdaget 10 nye fiskearter i havet omkring Grønland. Den pludselige tilsynekomst af nye fiskearter skyldes delvist stigende havtemperaturer, siger forskerne.

Reinhardts fakkelangler, en type angler, der lokker bytte til ved at vifte med sin kødfulde “madding”, er en af de bizarre, skælklædte arter, der siden 1992 er blevet fanget i trawl omkring Grønland. Den undersætsige dybhavsart tilhører en gruppe anglere, hvor hannerne fæstner sig på de langt større hunner som parasitter. Den lillebitte han får næring fra hunnen, indtil hendes æg er befrugtede. Foto: Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum (SNM).

Denne portugisiske fløjlshaj er et af fire eksemplarer, der er fundet ud for Grønland siden 2007. Dybhavsarten, der ifølge den internationale naturbeskyttelsesunion (IUCN) er tæt på at være truet, er aldrig før blevet observeret i grønlandsk farvand. Den fremhæves i undersøgelsen som et af de mest uventede fund. Fløjlshajen lever normalt i den vestlige del af Atlanterhavet. Industrifiskere fanger den både tilfældigt og på grund af dens levertran, der bruges til kosmetik. Foto: Henrik Carl, SNM.

Middelhavsskolæsten blev første gang observeret omkring Grønland i 1998. De fleste af de dybhavsarter i undersøgelsen, der er nye i Grønland – som denne middelhavsskolæst – har ikke den store kommercielle værdi. Men en allerede mærkbar tilgang af fisk, der lever i lavt og relativt varmt vand, har givet den lokale fiskeindustri vind i sejlene, siger Peter Møller, der har ledet undersøgelsen. Havopvarmningen er “ikke nødvendigvis dårlig” for Grønland, siger han. Peter Rask Møller, SNM.

En af de anglerarter, der er nye i Grønland, er Linophryne bicornis med sine særprægede vedhæng. Dette eksemplar blev hevet op fra 1428 meters dybde i 2009. Anglere har typisk lange udvækster, og ved at vifte med dem kan de lokke andre fisk så tæt på, at de kan sluge dem hele. Selv om nogle fiskere fisker på 1500 meters dybde, “er de dybeste farvande omkring Grønland stadig næsten uudforskede”, skriver holdet bag undersøgelsen. Foto: Carl og Møller, Statens Naturhistoriske Museum.

Den ser måske ikke særlig appetitlig ud, men den nytilkomne anglerart Lophius piscatorius – blandt fiskeelskere kendt som havtaske – kan ifølge undersøgelsesleder Peter Møller vise sig at være en attraktiv ekstrafangst for grønlandsk fiskeri. Selv om havtasker stadig er sjældne i Grønland, ser de ud til at drage fordel af de stigende havtemperaturer omkring øen. Foto: Henrik Carl, Statens Naturhistoriske Museum.

Chiasmodon harteli tilhører en gruppe fisk, der er kendt som slugere på grund af deres evne til at sluge bytte, der er større end dem selv (på billedet ses et konserveret eksemplar, hvis mave tilsyneladende er udspilet). Den er også blandt de 38 arter, der aldrig før er set i Grønland. Foto: Henrik Carl, Statens Naturhistoriske Museum.

Måske er du interesseret i ...

Læs også