Vind og vejr fører plastik-affald fra gaden og ud i havet. Det giver generelt store problemer for havdyrene, men nogle plastik-produkter er værre end andre.
13. december 2017
af
Mikkel Meister
Hvert år ender otte millioner tons plastik-affald i verdenshavene. Det svarer til, at der hvert minut tømmes en lastbil fyldt med plastik i havet.
Derfor har organisationen Ocean Conservancy udarbejdet en top-5 over de værste plastsyndere i verdenshavene.
Fiskesnøre, net, ruser og tejner topper listen over de farligste plastikprodukter.
Gamle net kan fx sammenfiltre sig så kraftigt om en sæl, at den ikke kan komme op til overfladen efter luft. Nettene kan også skærer sig igennem hud og skind omkring luffer og finner.